Familien Haibrock

* Jeg er taknemmelig for, at jeg har en himmelsk Fader, som jeg altid kan henvende mig til, og som hjælper mig!

* Jeg er taknemmelig for mine nevøer og niecer, som jeg elsker. For de gode eksempler de er for mig. For den glæde de bringer i mit liv og for de små engle de er i mit liv!

* Jeg er taknemmelig for gode og opløftende børne/tegnefilm. Vi har indført nul-tv dag om søndagen herhjemme - eller dvs. at vi kun ser såkaldte 'kirkefilm' - både animerede og 'rigtige'. Det bringer en dejlig ånd med sig, at vi kan bruge hele sabbatten i såkaldt godt selskab og at vi på den måde kan adskille søndagen fra alle ugens andre dage.

Jeg vil gerne dele et lille filmklip/musikklip fra tegnefilmen 'Josef, drømmenes konge', som vi er meget glade for i det Haibrock'ske lige for tiden!

* Jeg er taknemmelig for min ølkage!

1 hvidtøl (maltøl) minus en slurk
500 g brun farin
500 g hvedemel
1 tsk. natron
1 tsk. kanel
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt nelliker

Bland øl og sukker sammen først og tilsæt resten. Bages i en smurt 20x30cm kageform ved 175'C i 30 min. Køles lidt af inden den skæres i brødtykke skiver og nydes med smør på!

* Jeg er taknemmelig for gulerodsmuffins!

4 æg
180 ml neutral olie
225 g sukker
200 g farin
3 tsk. vanilje
250 g mel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. natron
½ tsk. salt
1 lille dåse ananas, drænet og moset
1/4 tsk. muskatnød
3 tsk. kanel
330 g revet gulerod
200 g æblemos
70 g pecan eller valnødder

Frosting:
100 g smør
200 g flødeost
400 g flormelis
1 tsk. vanilje
evt. 110 g pecan eller valnødder til pynt

Pisk æg, olie, sukker, farin og vanilje sammen med håndmixer. Bland i en anden skål mel, bagepulver, natron, salt, muskatnød og kanel sammen. Tilsæt melblandningen til den våde blanding og bland til den er jævn. Ven den revede gulerod, æblemos og nødder i dejen med en ske. Kom papirmuffinsformene i metalmuffinsformen og fyld dem ca. 3/4 op. Bag dem ved 180'C i 15-20 min. Lad dem køle af. Bland alle ingredinserne til frostingen (undetagen nødderne!) med mixer og kom på kagerne. Pynt evt. med nødderne!

* Jeg er taknemmelig for hjemmelavet, varm kakao - med et twist af jul!

45 g usødet kakaopulver (1 dl)
30 g sukker (2-3 spsk.)
1 dl. vand
½ tsk. kanel
1 knsp. stødt nelliker
1 knsp. stødt ingefær
1liter mælk

Kakao, sukker, vand, nelliker og ingefær røres ud i gryden og bringes i kog. Mælken tilsættes og det hele koges op under omrøring. Tages af varmen og serveres med håndpisket flødeskum og drysses evt. med kanel eller kakaopulver! Giver ca. 8 kopper.

* Jeg er taknemmelig for min far, som altid træder til og hjælper mig, når jeg ikke selv kan klare skærene. For hans villighed til at se efter sit barnebarn, når jeg må gå til læge og akupunktur. For hans hjælp, når jeg ikke kan få slæbt mig selv ned og købe ind og han så kommer og henter mig og hjælper mig med indkøbene. For at han låner sin bil ud i tide og utide, så vi kan få vores liv til at hænge sammen. For hans kærlighed og omsorg for hele sin familie og for det store eksempel han for mig på udholdenhed, tjenestevillighed og kærlighed!

* Jeg er taknemmelig for, at Nataniel og jeg har mulighed for lidt 'dig-og-mig' tid i aften (dvs. uden Afeline), hvor vi kan være kærester og nyde at være i voksent selskab, bare for en stund - og for de hænder, der gør det muligt, at vi kan gøre det en gang imellem!

* Jeg er taknemmelig for min gamle, udslidte, sorte vinterfrakke, der kommer mig (og min mave) til undsætning, her hvor det er blevet vinterligt. For at jeg ikke smed den ud i sommers og fordi den holder mig varm og tør - og stadig kan lukkes ;)

* Jeg er taknemmelig for biblioteker. For at jeg kan tage Afeline med derhen og at hun elsker at være der, lege der, læse bøger der, samt finde spændende bøger vi kan låne med hjem!

* Jeg er taknemmelig for, at vi i danmark har et godt offentligt transportsystem, der gør det muligt, også for barnevognsfolket og de gangbesværede gravide, at kunne komme rundt!

* Jeg er taknemmelig for, at når man beslutter sig for at være ærlig i sin omgang med sine medmennesker, at der så sker fantastiske små mirakler! Jeg skulle hjem med bussen, og jeg stod et øejeblik og overvejede om jeg skulle 'snyde' og bare vise mit klippekort, som var udløbet 5min. tidligere. Men jeg kom i tanke om, at jeg jo har besluttet mig for at være ærlig i alle ting, så derfor gik jeg op til chaufføren (som tilfældigvis var den samme, jeg harvde kørt med på vejen ud) og sagde, 'jeg må nok hellere klippe, jeg kan se, at min billet lige er udløbet'. Så tog han mit klippekort, kiggede på det og sagde, 'gå du bare ned igen, du behøver ikke at klippe en gang til'. Jeg blev simpelthen så glad over, at jeg havde besluttet, at jeg ville være ærlig og jeg er sikker på, at jeg blev velsignet ovenfra for at have gjort det rigtige selv i de små og måske umiddelbart ubetydelige ting. Men jeg er overbevist om, at det er gennem ALLE vores handlinger, at vi virkelig har mulighed for at vise hvem vi er og hvad vi står for!

* Jeg er taknemmelig for min lillebror. For hans dejlige knus og kram. For hans villighed til at hjælpe ikke kun sin familie, men alle der måtte have brug for det!

* Jeg er taknemmelig for, at min far er uddannet zoneterapeut, så han kan trykke lidt på fusserne og lindre en gravid datters mange bækkensmerter i tide og utide!

* Jeg er takenmmelig for min første lillesøster. For vores evne til at kunne samarbejde. For vores fælles interesse og passion for mad, desserter og alt der kan bruges, laves og foregå i et køkken! For hendes gode eksempel og fordi hun er min bedste ven!

* Jeg er taknemmelig for, at jeg indimellem oplever fordelene ved at være tålmodig, selvom det langt fra er en af mine bedste evner.

* Jeg er taknemmelig for, at Nataniel som udgangspunkt har fri om fredagen og at vi kan få en forlænget weekend sammen. Så kan vi få gjort en masse ting sammen som en familie - og det værdsætter jeg!

* Jeg er takenmemlig for, at jeg gang på gang bliver bækræftet i, at det at jeg har valgt at gå hjemme med vores børn de første år af deres liv, bliver understøttet både af forskning og min egen overbevisning. Undersøgelser viser, at børns tilknytningsmønstre, even til at mestre frustration og modgang samt dannelsen af identitet og persolighed,og dermed også hjernenudviklingen, er afhængig af forældrenes påvirkning. Forskning viser, at dannelsen af vores personlighed og identitet bl.a. opstår i takt med hjernes udvikling og at hjernen kun udvikler sig optimalt under de rette omstændigheder - dvs. i kraft af en holdbar og funktionsduelig kontakt med os som forældre og de nærmeste andre voksne. Endvidere er hjeneudviklingen ikke jævn, den foregår i spring. Fra ca. en måned inden barnet fødes og op til omkring toåralderen formes alle de store strukturer i hjernen, som skal bruges og bestå resten af livet!!!
Hvor vigtigt er det så ikke, at vi som forældre er den primære kilde til opdragelse, indflydelse og påvirkning af vores børn!

* Jeg er taknemlig for dem, der gider at afse tid til at læse min blog...;)

* Jeg er taknemmelig for, at der idag kun er to måneder til jeg skal føde!

* Jeg er taknemmelig for, at jeg kan hvile mig i løbet af dagen, når Afeline sover sin middagslur!

* Jeg er taknemmelig for min lillesøster nr. to, som tjener en fuldtidsmission i Albanien. For det store eksempel hun er for mig på uselviskhed og tjenestevillighed. For de dejlige breve hun sender og for den fremgang jeg kan høre, hun har både med sproget, med menneskerne og med sit vidnesbyrd!

* Jeg er taknemmelig for gode venner. For deres støtte og opbakning. For deres villighed til at investere tid og interesse i vores familie.

* Jeg er taknemmelig for årstiderne. Fordi jeg bor i et land, hvor jeg virkelig kan nyde alle aspekter ved Guds vidunderlige skaberværk.

* Jeg er taknemmelig for min køkkenmaskine, som jeg har arvet fra min svigermor. For den tid jeg sparer ved at kunne bruge den og fordi det betyder, at jeg har endnu mere tid til at lave endnu mere og flere ting i mit køkken!

Hmm...måske jeg tog munden for fuld, da jeg sagde, at jeg HVER dag indtil Thanksgiving ville skrive tre ting jeg var taknemmelig for...men ikke desto mindre er der her tre ting til...

*Jeg er taknemmelig for min pude og dyne. For min seng og fordi jeg kan lægge mig trygt til at sove hver eneste aften (det er desværre ikke min seng på billedet...)

*Jeg er taknemmelig for vores familie-søndags-middage - for den fælles passion vi deler for mad og desserter og fordi, at man godt må eksperimentere (også selvom det nogle gange går galt) og at man stadig kan være elsket!

* Jeg er taknemmelig for, at jeg rent instinktivt er udrustet med lysten til at hjælpe dem omkring mig, når det er muligt for mig. For at jeg er blevet opdraget til altid at række ud og give et nap med, der hvor jeg kan.

* Jeg er taknemmelig for min nye bog 'Den levende familie'. For den indsigt og forståelse det giver mig at holde mig nogenlunde opdateret på det område, til trods for at jeg går hjemme og derfor skal skrabe en masse motivation sammen for ikke at sumpe hen i forglemslen.

* Jeg er taknemmelig for, at jeg har mulighed for at gå til akupunktur hver uge, for at dulme mine bækkensmerter, for at det hjælper og lindrer og for at det altid, på mærkværdig vis, altid løser sig at finde pasningsmulighed for Afeline og kørelejlighed for mig!

* Jeg er taknemmelig for, at jeg har indkøbsmuligheder tæt på og at jeg derfor kan gå i min fars fodspor og være en rigtig tilbudhaj uden at skulle køre/gå land og rige rundt, men at jeg har det hele inden for en radius af 100m - det finder man hurtigt ud af er en kæmpe velsignelse, når man har meget svært ved at gå (man får pludselig også en nyfunden respekt/medfølelse for de mennesker, der går langsomt over vejen fordi man selv er i samme båd!)

Jeg ved godt, at Thanksgiving først er d. 25.november, men for ligesom at varme lidt op til det, og for at følge en vens opfordring, vil jeg egentlig gerne hver dag de næste 3 ugers tid gøre opmærksom på 3 ting, jeg er taknemmelig for i mit liv (i vilkårlig rækkefølge) - og det burde ikke være så svært!

* Jeg er taknemmelig for min mand, for det eksempel han er for mig og vores datter. For at han hver dag tager på arbejde for at forsørge sin familie og at han gør det uden at beklage sig. For at han er tjeneste- og samarbejdsvillig. Og selvfølgelig mest af alt for den kærlighed han viser mig hver eneste dag, både i ord og handling.

* Jeg er taknemmelig for min datter. For den glæde hun bringer i vores liv. For den naturlige empati hun har overfor mennesker. For hendes villighed og tålmodighed til at lære. For hendes evne til at kunne udtrykke sig. For hendes måde at vække mig på om morgnen, når hun kravler op i vores seng, lægger sig ved siden af mig, lægger armen omkring mig, kigger mig ind i øjnene og hun siger 'mor, jeg elsker dig bare, og du er min rigtig, rigtig, rigtig gode ven'.

* Jeg er taknemmelig for, at vi har så dejligt et sted at bo (kælderen). For at vi kan være inden for gåafstand af næsten hele vores familie. For at vi har et velfungerende hjem, med mange af de ting vi har brug for, og en (stor) håndfuld af de ting, vi ønsker os. For at vi er kreative, så vi kan få vores familie til at fungere på de kvadratmeter, vi har til rådighed.

Ja, i går besluttede jeg lige med ½ times varsel, at vi skulle tage et smut til Zoologisk Have. Jeg har et årskort, så det er jo bare med at bruge det! Jeg pakkede pigerne sammen, som ikke var helt samarbejdsvillige, men vi kom da ud i klapvognen med madpakker og alt det andet, og så hoppede vi på bussen. Vi skulle med to busser, og jeg må sige, at jeg trods alt var ret stolt af pigerne, som jo bare sad i deres klapvogn og måtte kigge ind i en væg - de klarede det lige med lidt hjælp fra nogle pebernødder! Afeline har været der nogle gange, så hun kender efterhånden stedet og blev helt ekstatisk, da hun kunne se indgangen og prøvede febrilsk at fortælle Freja, at nu var vi her, og nu skulle vi ind og se dyr. Det skal lige siges, at de hele vejen derind i busserne underholdte de omkringsiddende folk med, hvad dyrene i Zoologisk Have nu sagde (nogle lidt mere højrøstede end andre!). Men vi kom ind og vi tullede lidt rundt i haven, mens vi spiste vores medbragt madpakker. Af sikkerhedsmæssige grunde (både for dem og mig) sad de i klapvognen det meste af tiden, men der var dog steder, hvor jeg turde slippe dem løs. 

Ud over løverne, som var de første dyr vi så i haven, så genkendte Afeline kamelerne med det samme, så dem måtte vi lige hen og sige pænt goddag til. De lå vist og gnaskede i et stykke træ, men pigerne syntes, at det så ud som om de kyssede!

De to glade piger, der lige har konstateret, at nu var de endelig kommet ind til dyrene.

Her er vi ovre ved noglr af aberne. Der var en, som er den de sidder og kigger hen på, der simpelthen skreg i vildensky (en edderkoppeabe). Vi blev enige om, at det nok var fordi, at det regnede lidt og at den hellere ville have solskinsvejr. Men udover det hysteriske anfald aben havde, så var den sjov at kigge på, fordi den svang sig af sted og brugte både arme, ben og hale.

Efter at have kigget lidt på pingvinerne, så vi søløverne - og vi kom  lige til fodringstid. Vi fik en god plads, så pigerne kunne stille sig op i klapvognen og få et rigtig godt udsyn.

Her er vi inde i det nye elefanthus, som bare er et hit. Man kan lave alt muligt derinde, trykke på knapper, veje elefantlort, røre ved snabler og se hvor mange, der til af én for at veje det samme som en elefant (4000kg). Afeline elsker det, Freja var lidt mere tilbageholden - jeg tror, at alle lydene skræmte hende lidt, og hun ville bestemt ikke røre ved elefantens snabel, men hun klarede det trods alt og vi kom da ud i levende live, så vi kunne se de rigtige elefanter, der var udenfor!

Her står afeline og rører ved elefantens snabel - lige forinde har hun sagt til Freja, at hun ikke skal være bange, det er jo bare en dukke!

Her kunne man komme trækugler ind i elefantens mund - det var vist noget med, hvor meget den spiste og hvordan det fungerede...

Tigrene var næste stop, som pigerne havde talt om hele vejen. Vi var heldige for de var alle fire ude og de gik sørme også rundt. Så dem var de også helt facinerede af!

Den lille tapir - jeg ved ikke hvorfor, men jeg har tid syntes, at den var så sød - jeg tror måske en gang jeg har haft en børnebog om en tapir...hmm eller var det en kapivar eller en okapi?!

Så kom vi ind til de store aber - vi måtte lige vente lidt på, at de store skolebørn forduftede, så vi ikke blev fuldstændig tromlet rundt.  Men vi kom derind og havde det stort se for os selv i ret lang tid - det nød pigerne, for så kunne de løbe lidt rundt. De var ved at gøre rent i de to første rum, så alle aberne var samlet i det sidste store legerum. Det havde pigerne en del sjov ud af. Her står de oppe ved vinduet ind til aberne - de var ret modige, for det føltes som om man selv var derinde, når man stod sådan!