 |
| Billedet er lånt fra joyofbaking.com |
Jeg havde i går et par modne bananer, som jeg gerne ville sætte til livs - men jeg var også lidt eventyrlyrlysten, så jeg ville gerne prøve en ny opskrift. Da jeg med hjælpe fra en god veninde, havde søgt rundt omkring på nettet, fandt jeg denne her opskrift, som jo selvfølgelig blev prøvet af. Den var SUPER lækker - et lidt mere saftigt, luftigt og smagsfuldt take på en klassisk bradepandekage (som efter min mening mange gange kan ende op op som en sørgelig, tør affære). Men det gjorde denne kage bestemt ikke. Bananerne gør den super fugtig og tilføjer også en lækker, sød smag til chokoladekagen. Den er nem at gå til - endnu et plus - og bliver bare lidt mere interessant, når man tilføjer den fløjelsbløde chokoladeganache topping.
Opskriften på den NYE og NEMME Chokoladebanankage er som følger:
Kagen:
400 g sukker
245 g mel
75 g kakao
1½ tsk. bagepulver
1½ tsk. natron
½ tsk. salt
2 tsk. vanjlesukker
2 æg
2-3 modne bananer
240 ml. varmt, kogt vand
120 ml. mælk
120 ml. olie (smagsneutral, evt. solsikke)
Topping:
230 g. chokolade (mørk)
180 ml. fløde
1 tsk. smør
Forvam ovenen til 180'C. Smør en bradepande (ca. 23x33 cm). I en stor skål blandes sukker, mel, kakao, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker. I en anden skål blandes æg, mosede bananer, vand, mælk og olie. Tilsæt den våde blaning til den tørre og bland det godt. Dejen er forholdsvis tynd - det er meningen!
Kom dejen i den smurte form og bag den mindt i ovnen i 35-40 min. Lad kagen køle helt af.
Til toppingen kommes den hakkede chokolade i en skål. Varm fløden og smøret op lige til kogepunktet og hæld det over chokoladen. Lad det stå et øjeblik og bland det så, til det er ensartet. Lad chokoladeganachen køle helt af (sæt den evt i fryseren i 15-30 min) og pisk det til det er blødt og luftigt - brug med fordel en elmixer! Spred det ud på kagen og pynt evt med tørrede bananchips.