Viser opslag med etiketten Blogtræf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blogtræf. Vis alle opslag

lørdag den 21. april 2012

Frokost med blogveninderne

Igår havde jeg inviteret Rikke og Pia til frokost.


Og de havde begge gaver med.
Gaver de selv havde lavet - for det kan de, de to dygtige damer.


 Pia havde pyntet trælåget på en porcelænsskål med et udsnit af et verdenskort.
Hun havde valgt Australien - sandsynligvis fordi hun vidste, at lige præcis Australien var i fokus hjemme hos os, da vores ældste datter Maja, tilbragte et halvt år i Brisbane sidste år.
Glæder mig til at vise den til hende.

 I skålen var der lækre små theposer med sjove navne....

.Pia gør altid noget særligt ud af indpakningen, og denne gang var ingen undtagelse.
Hun bruger gerne stykker af gamle kort og frimærker i udsmykningen.
Er den ikke bare fin....

 Rikke havde hæklet en kaffe/thevarmer og forærede mig både varmer og glas.
Jeg har taget det med op i sommerhuset, hvor det gjorde perfekt fyldest, da jeg i morges drak min morgenkaffe - uden at brænde fingrene.

 Udover de fine værtindegaver, fik jeg en
Craft it forward-gave af Pia....
Her er endnu et eksempel på, hvordan Pia leger med frimærker, kort og gamle glansbilleder.
Jeg elsker det :-)

Jeg elsker også dette armbånd - syet af fint Liberty.
Det var også en del af Craft it forward-gaven.
Det andet armbånd er en gave fra Maja. Det er lavet af kænguruskind og ferskvandsperler, og er naturligvis fra hendes tur til Australien.

Nu er det min tur til at sende Craft it forward-stafetten videre, men mere om det senere




søndag den 13. november 2011

Reportage fra et vellykket blogtræf

Sådan så der ud i Pias stue inden 17 kreative kvinder invaderede hendes hjem.

Og sådan så der ud, da de kreative kvinder var kommet godt i gang med sakse og papir fra Rie Elise Larsen.

Der blev klippet og klistret og sludret....

Og spist kager....Disse havde jeg lavet sammen med min datter, men Pia havde bagt Schweizisk krydderkage og Rikkes piger havde bagt små fine småkager med glasur og krymmel på.

Og der var gaver. Fine poser fra Rie Elise Larsen fyldt med papir i smukker farver og mønstre....

Og garn fra Modestoffer i Vejen

Derudover var der skøn frugt

Tiger
havde også sposoret os og det samme gjorde Søstrene Grene. Vi nåede desværre ikke at få tingene fra søstrene, men tanken var fin.
Det var en fin og hyggelig eftermiddag og jeg vil gerne takke de søde kvinder der kom med de skønneste værtindegaver og blomster. Se lige her....

Og her....

Og her....

Og her....

Og jeg fik klippet lidt pynt og beklædt et rensdyr med fint papir. Nu er julen skudt en lille smule igang.

Tusinde tak for en dejlig oplevelse til Pia og Rikke, og alle de søde skønne kvinder jeg mødte i Pias stue. Håber vi mødes igen.

søndag den 6. november 2011

Blogtræf den 12. november


Blogtræf lørdag d. 12.11
Hvad skal jeg ha' med, hvad tid skal jeg være der
og hvor?

Hvis du har en papirsaks, underlag, limstift,
måske noget garn, perler eller noget andet spændende,
du vil dele lidt, kunne det være sjovt.

Det bliver kl.12.30 hos Moster Pips,
på Østerbro, hvis I sender en mail
svarer hun tilbage med adresse.
(mosterpips@hotmail.com)


Vi har fået en masse at lege med blandt andet fra
denne krea kvinde
og
denne dejlige kvinde

Karen og Søstrene sætter også deres aftryk.
Fantastisk frugt, så vi kan holde fingerne i gang.
Tiger, ville også gerne være med.

Så kom vær med og lad os være kreative,
mens vi snakker og måske putter lidt kage indenbords.
I må nok regne med at slippe en små 30/35 kr.
så vi lige kan dække diverse kaffer, the mm.
Og der er stadig plads.

PS. Pia har hund, den har det hele i munden
dvs. den gør, når det ringer på
og ellers er hun bare sød og dejlig....
Det er Pia også :-)

Vi er glæder os til at se Jer....

Knus og dejlig søndag

søndag den 30. oktober 2011

Blogtræf den 12. november

Fruit and the city har været så venlige at sponsorere vores blogtræf på Østerbro lørdag den 12. november. Det er Rikke med de unikke kjoler, der har fået den aftale i stand. Jeg glæder mig rigtig meget til at sætte tænderne i sådan en buket.

Hvis du har lyst til at være med til at klippe kliste i Rie Elise Larsens smukke papirer, så tilmeld dig her.

God søndag aften til Jer alle :-)

tirsdag den 25. oktober 2011

Blogtræf på Østerbro den 12. november


Sammen med Pia og Rikke skal jeg arrangere blogtræf på Østerbro den 12. november fra kl. 12.30. Vi er blevet venligt sponsoreret af Rie Elise Larsen og skal blandt andet lave fine ting i papir - måske til jul....
Hvis du har lyst til at deltage, så giv en melding her eller hos Rikke (Karlas Forbindelse) eller Pia (Moster Pips Prikker).

Ses vi?

Kate