28/03/26

Haven fyldt med knopper

Den sidste måneds tid har øjnene været rettet mod jorden, hvor de små forårsblomster er dukket op. Men det som fanger øjet nu, er alt det i haven, som står på spring. Der er mange forskellige knopper fra de små på buske og træer til de store på påskeliljer. Knopperne på Skimmia har jeg nydt hele vinteren, men der er dukket mange nye op i de seneste uger. Det lover godt for den kommende tid.

22/03/26

Det nye grønne løv

Foråret fortsætter med nye løgvækster, og fordelen nu er at de blander sig med det første grønne løv af de tidlige stauder. Hos mig er det akeleje, stormhat og knopurt. Insekterne er glad for både blomster og forårssolskin. Lidt trist at se de allerførste forårsblomster begynde at falme.

15/03/26

Forårsblomstring

Endelig har vi fået lækkert forårsvejr, og jeg har haft travlt med oprydningen i haven. Jeg har helt glemt at tage billeder. Men her kan I se at det fortsætter med at pible op med forårsløg, og samtidig er min troldnød og kirsebærkornel begyndt at blomstre. De er rigtig forårsbebudere.

06/03/26

Tidlig forårsfarver

Traditionen tro tog vi vores tidlig marts tur til Lundager Gartneri for at toppe op med forårsfarver. I havens bede er der allerede begyndt at være en del farvepletter, men det skader ikke noget med lidt ekstra farve i et par fyldte krukker.

25/02/26

Sikke en forskel

Endelig er en stor bunke sne smeltet og jeg kan begynde at rydde lidt op. Det er lidt af en mirakel af de fine nye forårsblomster kunne gemme sig under sneen.
Dette billede var på bloggen den 20. januar. Det er samme sted men her var der dækket med smattede hosta blade, som var frossen fast efter flere uger med barfrost. Sikke en forskel efter blot én måned.