Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag

22/03/26

Det nye grønne løv

Foråret fortsætter med nye løgvækster, og fordelen nu er at de blander sig med det første grønne løv af de tidlige stauder. Hos mig er det akeleje, stormhat og knopurt. Insekterne er glad for både blomster og forårssolskin. Lidt trist at se de allerførste forårsblomster begynde at falme.

15/03/26

Forårsblomstring

Endelig har vi fået lækkert forårsvejr, og jeg har haft travlt med oprydningen i haven. Jeg har helt glemt at tage billeder. Men her kan I se at det fortsætter med at pible op med forårsløg, og samtidig er min troldnød og kirsebærkornel begyndt at blomstre. De er rigtig forårsbebudere.

06/03/26

Tidlig forårsfarver

Traditionen tro tog vi vores tidlig marts tur til Lundager Gartneri for at toppe op med forårsfarver. I havens bede er der allerede begyndt at være en del farvepletter, men det skader ikke noget med lidt ekstra farve i et par fyldte krukker.

12/11/25

Vinteren kommer

Vejrmanden siger at vintervejret er på vej. Så måske er disse billeder de sidste efterårsbilleder. Idag har i hvert fald været en mørk og våd novemberdag.

02/11/25

November solskin

Endelig skinnede solen så jeg vil tage en runde med kameraet, men inden jeg fik jakken på og kom ud i haven var solen væk. Sådan kan det gå i november måned. Enkelte solstrejf blev det til.
Godt at blande de stedsegrønne ind i beplantningen.
Et rigtigt novemberbillede: efterårslyngen blomstrer fortsat ved siden af kristjørnen mens de 3 Cotoneaster i baggrunden er helt bar.

24/09/25

Lyset i efterår

Der er ikke sket de store forandringer i haven i den seneste måned, men der er sket noget med lyset i haven. Solen er lavere på himlen og dagene er blevet kortere. Selv på en flot solskinsdag er haven præget af lyset. Der er langt mere skygge. Og de lave solstråler gør det hele lidt mere gylden. Der er ikke så mange blomster i min septemberhave. Dog glemmer jeg altid at græsserne er fyldt med blomster.

08/09/25

Små overraskelser i haven

En runde med kameraet viser de sædvanlige sensommer motiver, men der har også været små overraskelser. Asters og blyrod, tallerkensmækker og morgenfruer fortsætter deres sensommer blomstring. Til gengæld har jeg været så heldig at buskpotentil og Rozanne har været i blomst uafbrudt siden maj.
Den lille laurbær blomstrer mere nu end den gjorde i foråret. Fantastisk duft og den er fyldt med insekter.
Lavendelen er pludselig gået i gang med at producere nogle sidste blomster.
Hvert år har jeg en kanna i en krukke og nyder de chokoladebrune blade hele sommeren. Jeg forventer egentlig ikke en blomstring fordi det kræver meget sol og varme. Men i år har jeg været heldig.